Antik Korintisk Keramik

Græske Vase Former

Some Greek Pottery Forms – Kilde: Charles Ede, Collecting Antiquities, 1976

Korintisk Keramik

I omkring året 750 f.kr., så begyndte Grækenland at mingle med de mere østlige kulturer – primært de Assyriske og Syriske kulturer. Det gav et mere orientaliseret præg på den græske keramik og det var ud af dette at den Korintiske kunst opstod og blev kendt.

Proto-Korintisk Keramik (725 – 640 f.kr.)

I denne periode var dekoreringen meget geometrisk og langsomt begyndte pottemagerne også at lave motiver af dyr. Som det ses på det nedenstående billede, så var de geometriske med simple dyremotiver.

2 Korintiske Vaser

Piriform Aryballoi, 650 f.kr. – Kilde: Charles Ede, Collecting Antiquities, 1976

Højden af den Korintiske Kunst – (625 – 550 f.kr.)

I denne periode var den korintiske keramik ved sit absolut højeste. Denne periode er reelt delt ind i 3 mindre perioder – tidlig, mellem & sen. Jeg vil dog kigge på det, som én enkel periode.

Korintisk Olpe

Black-Figure Olpe med motiver af dyr 625 f.kr. – Kilde: Charles Ede, Collecting Antiquities, 1976

Korintisk Arrybalos med Lotus Design

Aryballos med Lotus design 600 – 570 – Kilde: Charles Ede, Collecting Antiquities, 1976

Korintisk Amphoriskos

Black-Figure Amphoriskos med Panthere & Gæs 575 f.kr. – Kilde: Charles Ede, Collecting Antiquities, 1976

Som det ses af ovenstående billeder, så var motiverne og kunsten af meget høj kvalitet. Der var fine klare farver og billeder af dyr i en lidt mere abstrakt illustration. Meget af den kunst, som blev produceret under perioden 625 – 550 f.kr. blev også tilnærmelsesvis masseproduceret. Eksempelvis den Arrybalos med Lotus design – som jeg også har et eksemplar af.

Korintisk Arrybalos

Korintisk Arrybalos med Lotus Design (625 – 550 f.kr.)

I takt med den stigende popularitet, så begyndte andre dele af Grækenland at kopiere den korintiske kunst. Dette gjorde Etruskerne især. Den primære forskel mellem den originale korintiske og den etruskiske er i leren, malingen og detaljerne. Den etruskiske ler er en smule mørkere, malingen skinner ikke ligeså meget og, så er detaljerne og motiverne ikke ligeså rafinerede.

Jeg håber du fandt dette lille indslag interessant og lærte noget nyt. Hvis du gerne vil lære yderligere om korintisk og mere generelt, den Græske kunst, så kan jeg stærkt anbefale følgende bøger:
Charles Ede, Collecting Antiquities – An Introductory Guide, 1976
Clark et. al., Understanding Greek Vases – A guide to Terms, Styles and Techniques, 2002
David Michael Smith, Ancient Greece – Pocket Museum, 2017

Hav en god dag. Mvh Theodor Knutzen

da_DKDanish
en_GBEnglish da_DKDanish